Jeg har en ambition om, at vores folkeskoler her i Vallensbæk skal være blandt de 20% bedste i landet! Det kræver at både fagligheden og trivslen er i top, for et barn der er glad for at gå i skole er også mere motiveret for at lære noget nyt.
Folkeskolen er den vigtigste kulturbærende institution i Danmark. Det er her vores børn dygtiggør sig og danner venskaber – nogle for livet – på tværs af sociale og kulturelle skel.
I Vallensbæk vælger flere end 90% af os at bruge vores folkeskoler, hvilket er langt over gennemsnittet på landsplan. Vores folkeskoler skal også fremover være det naturlige valg for forældrene, men det kræver at fagligheden er i top, så vores børn bliver klogere og dygtigere, men også at trivslen er rigtig god, så vores børn har lyst til at komme i skole og være sammen med deres kammerater og få ny viden.
Selvom vi har investeret rigtig meget i vores skoler, så findes der ingen hurtige løsninger – de gode resultater kræver tid. Jeg vil fortsat have at vi skal investere i vores folkeskole – vi skal ligge blandt de 25% bedste på landsplan og så skal folkeskolen stadig være det naturlige valg for enhver familie i Vallensbæk.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter